Vores andet forsøg starter faktisk 27. januar. Der får vi endelig opkaldet om donor er klar til ægudtagning. Vi får datoen og møder op til af den aftale tid.

Vi bliver informeret om at vi får et opkald 5 dage efter OVER middag med hvor mange æg, der kan fryses ned. På det her tidspunkt ved vi at donor har fået taget 10 æg ud. Vi vædder om hvor mange æg, der vil blive befrugtet. Jeg gætter på 7 og Henrik på 5.

Da laboranten ringer kl. 10.30 på dagen bliver jeg virkelig bange og tør ikke tage telefonen. Det gør jeg alligevel og vi har fået 5! flotte æg på frys. Jeg får givet udtryk for at jeg blev bange for at de ringede før tid. Det er en lettelse. Nu har vi 5 chancer for at opnå en graviditet!  Jeg når at få min menstruation, mens vi venter på hvor mange æg, vi får. Det er faktisk rart for mig, selvom jeg gerne vil i gang så hurtigt som muligt, så får jeg mulighed for rent mentalt at følge med. Vi når at glædes over at have fået så mange på frys.

Så kommer min menstruation og vi bliver tilmeldt med skanning d. 5. marts, hvor vi går fra lægen med et håb om at det skal nok lykkedes, han roser nemlig vores blastocyster.

Vi skal møde til anden skanning d. 12. marts.  Vi når aldrig at komme til den anden skanning, fordi Danmark bliver lukket ned d. 11. marts.  Jeg var frustreret og magtesløs (det har jeg skrevet et andet indlæg om), men der er ikke noget at gøre – andet end at vente.

Der bliver lukket op for vores klinik pr. 2. maj. Jeg får mulighed for at tilmelde mig behandling 9 dage senere og får en plads. Jeg skal ind alene pga. deres retningslinjer, hvilket jeg er indforstået med. Det har jeg egentlig taget meget roligt, men jeg må indrømme, at mens jeg venter på lægen, føler jeg mig mere sårbar og alene, fordi Henrik sidder ude i bilen og jeg er der alene. Der er kun mig til at høre hvad der bliver sagt. Jeg kommer ind til lægen. Han er meget sød og forklarende. Min slimhinde er væk, så jeg kan starte op i Østrodiol.

Jeg føler selv, jeg har styr på det. Nu er det mit andet forsøg, så jeg ved hvilken medicin jeg skal tage og hvornår.  Men han vælger at nogle andre præparater. Jeg holder op med at høre rigtigt efter, da jeg finder ud af ene pille skal op i måsen. Jeg får datoen for 2. skanning og går hjem og konsulterer Dr. Google. Det er simpelthen jordens dårligste ide.  Jeg får skræmt mig selv mere og jeg er rigtig nervøs aften inden 2. skanning, hvor jeg bliver ked af det og usikker på om jeg overhovedet kan. Samtidig med det har jeg brugt meget tid på at regne ud, hvornår jeg skal have lagt æg op. Selvom jeg prøver, at sige til mig selv, du ved det ikke, du kan ikke gøre noget ved det, så vent nu bare og se.

2 skanning går også fint og lægen er tilfreds med tykkelsen af min slimhinde. Hun fortæller om den behandling jeg nu skal fortsætte med og jeg skal fortsætte med Østradiol og Cyclogest. Vi får en rigtig god snak om hvorfor de har valgt at ændre i min behandling fra sidste gang og så til nu. Sidste gang havde det Cyclogest været i restordre og derfor var løsningen med Lutinus og progesteron injektioner hver 3. dag. Den her behandling er mere behagelig og ikke mindst nemmere for mig. Da jeg efter første skanning havde konsulteret Dr. Google havde jeg ikke engang søgt på det rigtige præparat. Derfor lovede jeg mig selv ikke at google noget som helst omkring Cyclogest og dens bivirkninger. Det har gjort det lettere for mig og det bedste af det hele er at jeg heller ingen bivirkninger har af min behandling.

Da hun så planlægger oplægningsdatoen bliver jeg endnu engang overrasket, det skal jeg allerede 6 dage efter. Så alle de tanker jeg har haft om aftaler, jeg skulle have ændret på og fundet løsning på, det var spildte tanker. Så på mandag d. 25. maj får jeg sat vores 1. blastocyst op og vi har begge håb også fordi denne læge også roser vores blastocyster og giver os håb om, det kan lykkedes <3