Vores fertilitetshistorie (Del 1)

af | august 2, 2017 | 0 Kommentarer

Vores egen familie

I november 2013 smed jeg p-pillerne og vi påbegyndte projekt baby da ønsket om sammen at starte vores egen familie var stort. Efter utallige ægløsningstests, lagengymnastik og efterfølgende menstruationer, blev vi klar over, at vejen til mål ikke var ligetil. I juni 2015 blev vi derfor henvist til fertilitetsklinikken i Aalborg.

Jeg var forberedt på, at der var en risiko for, at vi ville have svært ved, at lave en såkaldt ”ØKO-baby”. For 10 år siden var jeg igennem utallige operationer i maven og har derfor sandsynligvis dannet arvæv, som er snoet rundt om mine æggeledere. Så det kom ikke som et chok, at vi skulle have hjælp.

Turen gik til gynækolog og jeg blev undersøgt via ultralydsscanninger, mine æggeledere blev skyllet og jeg blev scannet indefra. Alt var som det skulle være. Hvilken lettelse! Men samtidig kom spekulationerne – hvad er det så, der gør, at vi endnu ikke har nået vores mål?

Manden min måtte undersøges – og det blev han. I juni fik han taget den første sædanalyse, som viste markant nedsat sædkvalitet. Men lægerne mente, at der var en forklaring herpå, min daværende kæreste – kommende mand – havde måneden forinden havde fået konstateret en akut-stress-reaktion som følge af bryllupsplanlægning, lange vagter på job, renovering af lejlighed samt huskøb. Ja, vi er spontane og elsker udfordringer, meeeeen det her, var en lidt for stor én af slagsen. Måneden efter blev han testet igen, da der var kommet lidt mere ro på, og der var nu 6 mill. svømmere efter oprensning, og vi var klar til første samtale på fertilitetsklinikken.

Første samtale på klinikken

Den 1. september 2015 sad vi klar i venteværelset på fertilitetsklinikken i Aalborg. (Morgenen forinden havde vi udfyldt nogle papirer, som vi havde med på klinikken). Vi blev kaldt ind til en læge og han begyndte at snakke behandlingsmuligheder. Han sagde at vi skulle begynde med IUI-H. Velforberedt som jeg var, havde jeg en liste med, med mine ægløsninger og menstruationer for det sidste år, og lægen begyndte at regne ud hvornår vi kunne begynde behandlingen. Lykkelig og uden at tænke over de medbragte papirer forlod vi rummet med en dato i hånden, på vej mod blodprøvetagningen. Nu skulle vi lave baby !!

… Men så kom en sygeplejerske efter os, og sagde at vi skulle tilbage til lægen. Lægen havde i mellemtiden tjekket de papirer vi havde med, og var faldet over et ”problem” som han så fint udtrykte. Meldingen var klar:

”Du skal tabe 34 kilo, inden vi kan gå i gang med behandlingen”

… Fortsættelse følger

I kan også læse med på min instagramprofil ”Bierne_og_blomsterne_xe” hvor jeg skriver om min vej til vægttab, træning og mine mange kreative påfund.

Tak fordi du læser med J

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest