Vores fertilitetshistorie (Del 2)

Blog opslag

Skrevet af Bierneogblomsterne

16 aug, 2017

…. Og der stod vi så, fortvivlede og frustreret, med hjerterne revet ud af brystkassen på os. Ganske vist havde vi kun haft forventningerne, til den forestående behandling, i ganske få minutter, men alligevel kom det som et chok. Det var ikke dét, at jeg vejede meget – jeg har altid været bevidst om tallet på vægten. Det var nærmere dét, at planen var lagt og, at drømmen var kommet tættere på, end før vi trådte ind i lokalet.….

Slut med ”Rittersport”

Nå, men der var ikke andet end at gøre, end at ændre livsstil og tage kampen op mod de mange kilo. Og fra den dag startede mit livs rejse. Da vi kom hjem tømte vi alle skabe og skuffer og alt røg i containeren. Jeg begyndte at søge på nettet efter kostplaner, og faldt hurtigt over ”Fit på 100 dage” af Anne Bech. Jeg styrtede ned i boghandlen og købte bogen og videre ind i Fakta for, at handle ind. Og allerede dagen efter var jeg i gang – første dag ud af hundrede. Målet var at tabe 20 kilo inden de 100 dage var ovre. Et ikke urealistisk mål, da bogen både indeholder kost- og motionsplan og alt jeg hidtil havde dyrket var RITTERSPORT.

Klinikken havde desuden tilbudt, at jeg kunne gå ved en diætist hos dem, og vi aftalte at jeg skulle komme hver anden torsdag til kontrolvejning. To uger efter havde jeg tabt 7 KILO ved den massive kostomlægning og træning. Humøret var højt og motivationen helt i top – nu skulle jeg gøres babyklar!! #13kilotogo

1 skridt frem og 2 tilbage

Men sådan skulle det ikke være… Ugen efter blev jeg meget syg, og blev indlagt på sygehuset. Min krop havde reageret kraftigt på udmeldingen om det store vægttab jeg skulle igennem, inden vi kunne starte i behandling. Min krop sagde fra. I samråd med lægerne tog jeg/vi beslutningen om at starte medicinsk behandling mod sygdommen. Der var bare lige det MEN at medicinen ville være skadelig for et foster og jeg måtte i perioden hvor jeg fik pillerne ikke blive gravid. En eventuel graviditet skulle ende i en abort pga. de høje risici for fosterskade. Så derfor blev projekt ”baby” sat på stand-by og jeg begyndte på de forbandede p-piller, igen. Hele 2016 gik med intensiv behandling og i januar 2017 blev jeg erklæret rask.

Det havde været en hård psykisk kamp at sætte projekt ”baby” på pause. Ved opstart af projektet d. 1. januar mødte vi endnu et bump på vejen, da jeg efter 16 måneder skulle på vægten igen og jeg havde taget 30 kilo på. Egentlig blev jeg hverken skuffet, flov eller lignende, jeg vidste at behandlingen havde fyldt meget i mit liv, og jeg ikke kunne tænke på vægttab samtidig med at en af bivirkningerne ved behandlingen var vægtøgning. Men jeg var chokeret og samtidig TOPMOTIVERET for at NU skulle det være og jeg startede endnu engang kampen mod kiloene på egen hånd og tog først kontakt til fertilitetsklinikken da jeg havde tabt de 30 kilo, det skete d. 1. Juni.

Nu er jeg i forløb hos diætisten på klinikken (endnu engang) og denne gang vil jeg ikke stoppe før jeg når mit nye mål!

Næste kontrolvejning er d. 17 August

Husk, at I kan også læse med på min instagramprofil ”Bierne_og_blomsterne_xe” hvor jeg skriver om min vej til vægttab, træning samt kreative påfund

Tak fordi i læser med J

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Handlinger og vaner

Handlinger og vaner

Problemet Der var engang et bjerg. Fra toppen af bjerget udsprang en flod, og hver vinter faldt...

læs mere

Behandlingstilbudkalender

No event found!