Ventetiden var endelig slut, min menstruation var kommet og jeg ringede med det samme og lagde en telefonbesked på Holbæks telefonsvare.

Dagen efter ringede de og sagde de gerne ville se mig samme dag! (crazzyyyy) Da jeg kom derop var min menstruation virkelig kraftig, og det var så ubehageligt at blive scannet imens. Min slimhinde var for tyk og de ville gerne se mig igen til en ny scanning om mandagen, den scanning gik helt fint og min slimhinde var blevet tynd som den skulle.

Jeg skulle så starte på hormoner samme aften (112 iu menupur), som man skal stikke sig i maven med. Den første aften var det mega grænseoverskridende, og det tog godt en time for mig at tage mig sammen, men vi klarede det. Daniel stak mig mens jeg lå ned på sofaen og kiggede væk. Sådan forløb de næste mange stik.

Efter 4 dage skulle jeg scannes igen, igen. Æggende havde ikke udviklet som de skulle og snakken gik på om de skulle droppe et forsøg i denne cyklus eller prøve at skrue lidt op for hormonerne. Vi blev enige om at prøve at skrue op. (150iu) Her skulle jeg begynde på en anden sprøjte også, der forhindrer mig krop i selv at få ægløsning.

Ved næste scanning var der stadig ikke sket nok, der var kun et æg der havde udviklet sig helt som de skulle og en masse der havde udviklet sig lidt. ICSI blev derfor ikke muligt, da en æg udtagning ville være for stor en omgang for min krop for dette ene æg. Lægerne forslog derfor at forsøge med IUI (inseminering) i stedet for, selvom chancerne for en graviditet er små, men de er der og det er ikke en proces der hverken koster forsøg, penge eller gør specielt ondt.

Dette sagde vi derfor ja til – og skulle dagen efter tage en ægløsningssprøjte.

IUI gik som den skulle, men synes nu det var lidt løgn at det ikke gjorde ondt. Det var mega ubehageligt – bare det at skulle have næbtangen op uden gel var mega ubehageligt (sædcellerne skulle ikke kunne li’ det). Selve ‘’sprøjten’’ gjorde ikke mere ondt end en lille menstruationskrampe. Resten af dagen havde jeg meget ubehag og smerter og underlivet, og det samme dagen efter.

……Også kom mit livs værste oplevelse CRINONE som er en vaginal gel, som gav mig virkelig bange bivirkninger. Kvalme, træthed og umenneskeligt ondt i mine bryster. Det tog mig fuldstændig tilbage til 4 klasse i skolegården, hvor jeg var panisk bange for at nogle skulle støde ind i mine små voksende bryster. Det var 14 forfærdelige dage, både fysisk og psykisk.

Testen var selvfølgelig negativ. Det havde vi også regnet med, selvom bivirkninger nemt kunne forveksles med graviditetssymptomer. Vi krydser fingre for at komme til næste gang at min menstruation kommer, og vores næste behandling bliver ICSI.