Vores første forsøg var længe ventet. Vi var blevet kontaktet i november 2018 om at nu var det snart vores tur, vi stod som nogle af de øverste på listen til at modtage donor æg. 

Ventetiden 

Endelig bliver vi kontaktet, at de kun venter på at donor får sin menstruation og kan begynde på hormoner. Efter yderligere et par uger, undrer jeg mig over, at vi ikke er blevet kontaktet. Jeg tager kontakt til klinikken og får af vide, at donor er gravid og derfor ikke kan donere. 

Jeg aftaler med klinikken at jeg kontakter dem hver 4 uge, mest for min egen skyld, for at høre hvad status er. Det bliver nogle hårde måneder. For 3 andre mulige kandidater bliver fundet, men kan ikke bruges. Jeg sætter pris på, at klinikken er så grundige, men det er så hårdt at være i. Det er forbundet med usikkerhed og tanker om, det er min egen skyld og om det er tegn på, at vi skal opgive – de tanker er der.  Tankerne er hos mig og jeg deler dem ikke rigtig med Henrik. Hvilket gør, vi har nogle gevaldige skænderier. Vi ser meget forskelligt på ventetiden. Henrik forholder sig til, at når de siger, de kontakter os, så gør de det. Han kan skubbe tankerne væk, jeg reagerer på en helt anden måde og tænker givetvis meget mere over det hele. 

Opkaldet 

Endelig ringer de i starten af maj 2019 med nyheden om, at nu er der fundet en donor! Jeg kan slet ikke være inde i mig selv af glæde. Henrik er også rigtig glad. Endelig efter ca. 14 dage kommer opkaldet om hvornår, vi skal aflevere sæd. Dagen kommer og jeg synes, det hele er så spændende. Jeg kan næsten ikke være i mig selv. Efter vi har afleveret sædprøven, kører vi hjem. Og så begynder den næste ventetid, hold op hvor gør især jeg mig mange tanker. Vi afleverede prøven om mandagen og skal kontaktes fredag med svar på hvor mange blastocyster, vi kan få på frys. Vi bliver kontaktet over middag af en læge, som fortæller, at der er sket et uheld under et lynnedslag, så varmeskabet desværre har været slået fra i 4-5 timer, hvilket har gjort at de 5 æg, som var blevet befrugtet og var i gang med delingsprocessen, var de 4 gået tabt, der var stadig håb for 1. Svaret på det ville de ringe til os om lørdagen.  Heldigvis er svaret positivt, da de kontakter os lørdag morgen- den ene blastocyst har overlevet og vil blive frosset ned. 

Tilmelding 

Endelig kan jeg ringe til klinikken for at melde mig klar til behandling. Vi bliver bedt om at komme til skanning dagen efter. Alt ser fint ud der og jeg bliver opstartet i Østradiol tabl. behandling og får en ny tid til næste skanning. Den er også fin, og jeg bliver instrueret i, at skulle stikke mig selv hver 3. dag samt stikpiller. Så får vi datoen for æg oplægningen. 

Oplægningen 

Den dag oplægningen skal finde sted er jeg så nervøs, jeg venter hele tiden på, de ringer for at sige at ægget ikke klarer optøningen. Vi hører ikke noget, så jeg sørger for at få drukket væske nok, så min blære er fyldt. Da vi kommer frem, er vi begge meget spændte og jeg er ret nervøs, mest fordi jeg ikke ved om oplægningen vil gøre ondt og fordi jeg ikke er helt sikker på hvordan det fungerer.  

Oplægningen går rigtig fint og er faktisk smukt. Vi knuger hinandens hænder og lægen er rigtig dygtig til at forklare hvad der sker. Vi kan så fint se og følge den lille dråbe. Den bliver lagt godt til rette i min livmoder. Det hele er ret hurtigt overstået og ganske smertefrit. 

Svaret 

Så begynder den værste tid – de 14 dage indtil blodprøven skal tages. Tiden går langsomt og jeg har det ret dårligt, jeg er plaget af kvalme og en enorm træthed. Så jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at testen er positiv.  

Dagen hvor blodprøven skal tages kommer og da den er taget og så at skulle vente frem til kl. 13, hvor jeg må ringe til klinikken. Selvom svaret allerede er der kl. 11, tør jeg simpelthen ikke at kigge. Fordi jeg ikke ved, hvordan jeg vil reagere, hvis det nu er negativt.  

Jeg ringer og svaret er negativt, jeg bryder grædende sammen i armene på Henrik, som trøster og holder om mig. Samtidig med tanken om at det ikke blev til en graviditet denne gang. Så har vi heller ikke flere æg på frys, så nu skal vi starte forfra med at vente på en donor – det er som at blive slået tilbage til start.