Mandag-morgen var jeg rigtig nervøs. Det havde jeg egentlig ikke været i dagene op til, men nu var det pludselig så tæt på. Men jeg vil prøve at beskrive hvordan det foregik, så godt jeg nu kan huske det.

Jeg skulle være fastende, så der blev drukket et glas saftevand ca. 2 timer før ægudtagningen. De smertestillende piller + den beroligende piller blev taget med et lille glas vand inden vi tog afsted kl. 08.00, så vi var i god tid. Min kærestes prøve blev afleveret med det samme derind og vi satte os ind i venteværelset. Her begyndte den beroligende pille at virke og jeg følte mig lidt døsig.

Ca. kl. 08:45 blev vi hentet ind på stuen hvor ægudtagningen skulle foregå. Sygeplejersken hjalp os til rette, gjorde drop klar i min hånd og fortalte os om hvad der ville foregå. Så hilste vi på bioanalytikeren som fortalte kort om hendes opgave og derefter kom lægen og en sygepleje-studerende ind i lokalet.

Jeg blev afvasket og fik lagt lokalbedøvelse. Dette gjorde heldigvis ikke helt så ondt som forventet, og det var faktisk mest det der trælse kolde “andenæb” som var værst.

Jeg blev skannet og der var kommet endnu flere ægblærer til og æggestokkene var meget forstørret. Så gik hun i gang.

Den næste halve time er lidt sløret. Men jeg kan huske at det gjorde meget ondt hele vejen igennem og jeg måtte få flere omgange med morfin. Da æggestokkene var så forstørret, så var det også lidt svært for lægen at komme til. Hun nævnte på et tidspunkt, at hun måtte stikke igennem min blære – det var ikke sjovt! Men der blev taget en masse ægblærer ud og bioanalytikeren blev ved med at sige “der er æg”. Det var jo et godt tegn! Jeg græd rimelig meget på grund af smerterne, men jeg prøvede at kigge med på skærmen, hvor jeg kunne se de fine æg.

Da vi endelig var færdig fik jeg tøj på igen og jeg blev lagt ind i et hvilerum sammen med min kæreste, hvor vi skulle være den næste times tid. Her fik jeg lidt mere saft og et par kiks. Jeg havde ingen appetit og en del kvalme, så jeg havde ikke lyst til at spise.

Efter lidt tid kom bioanalytikeren ind og fortalte os om det videre forløb med de mange æg der blev taget ud. Totalt var der 25 æg og hun syntes at de umiddelbart så rigtig fine ud.

Jeg spurgte lidt tøvende ind til min kærestes prøve, for den har ikke været særlig god ved de IUI vi har været igennem, på grund af flere omgange med sygdom.

Jeg må indrømme at jeg nok har været en del efter ham, og sagt at han både “ryger for meget”, “drikker for meget sodavand”, “spiser du sundt nok??” og sådan. Vi har snakket en del om det, og grunden til at jeg har været efter ham, var nok fordi jeg følte mig meget alene om projektet. Jeg følte at det kun var mig der skulle spise sundt, undgå for meget sukker, stikke mig selv tusinde gange i maven og alt det. Men jeg måtte godt nok bide min ord i mig igen og sige undskyld mange gange – for hans prøve var fantastisk god! Jeg var lige ved at tude da de fortalte det, for han havde jo faktisk kæmpet for det! Det var bare mig der var så blind og ikke kunne se det før. Så han fik lige en masse ekstra kys! Jeg blev liggende lidt ekstra tid i hvilerummet og så var det ellers bare hjem på sofaen.

Da det ville blive et totalfrys og fordi jeg havde fået taget så mange æg ud, så ville bioanalytikeren dyrke æggene i 5 dage, og så ville vi få svar på hvor mange de ville lægge på frys.

De næste dage gik ufatteligt langsomt og jeg var hammer nervøs for om der overhovedet ville være nogle æg til fryseren.

Men om lørdagen ringede hun og fortalte at 20 æg ud af 25 kunne bruges til befrugtning. Der faldte en del fra de første par dage, men 6 æg var gået helt til 5 dagen (blastocyster) og de var noget så fine! Så de kom i fryseren. Jeg var SÅ glad! Hvis vi bare havde fået 2-3 æg, så ville jeg være lykkelig. Men 6! Det var så fantastisk.

På grund af den milde overstimulation skulle vi vente en måneds tid, før vi kunne gå tage det næste skridt og få lagt æg op.

Det vil jeg fortælle om i næste indlæg J