I oktober 2013 beslutter vi os for, at det må være på tide, at vores søn, der på det tidspunkt er 1½ år, skal have sig en lillesøster eller lillebror. Men de to magiske streger lader vente på sig. I oktober 2014 går jeg til lægen og får en henvisning til udredning. Da vi har et barn i forvejen, kan vi ikke blive hjulpet ved det offentlige. Jeg tager kontakt til en privat gynækolog. Og får en tid i april 2015. Vente tiden er lang og i mellemtiden sker der stadigvæk ikke noget.

I april 15 kommer jeg til diverse undersøgelser og får taget blodprøver. Det viser sig at jeg har en cyste på den ene æggestok. Vi skal se om den forsvinder af sig selv og i mellemtiden skal jeg lige vaccines for røde hunde, da jeg ikke har haft det som barn. Vaccinen giver os 3 måneders karantæne. Kontrol igen efter tre måneder og cysten er ikke forsvundet, Den er så stor, at den skal fjernes. Det bliver den i august. Jeg skal kontakte klinikken når første menstruation kommer.

I slut september går vi igennem første IUI-H forsøg. Menstruationen kommer to dagen inden test dag. Vi er igennem i alt 6 IUI-H forsøg. Jeg prøvet zoneterapi, som desværre ikke har nogen effekt på graviditet. Jeg får dog en stabil cyklus på 30-31 dage, hvor den før var 28-36 dage.

I maj 2016 siger de ved gynækologen, at de ikke synes vi skal gå igennem flere forøg. De mener ikke de kan hjælpe os. Der har vi haft 6 forsøg hvor der har været tre æg hver gang og en enkelt gang fire.

Vi snakke frem og tilbage om vi skal kontakte er privat klinik. Vi holder et møde med dem og høre hvad de kan tilbyde os. Vi bliver enige om at købe tre forsøg. Det er rigtigt mange penge, men jeg ved at jeg vil fortryde resten af mit liv hvis vi ikke giver det en chance. Så må den bil vi har gået og sparet op til vente.

I juli 2016 starter vi op på det første lange ivf forsøg. Vi bliver endnu en gang undersøgt, men ikke så meget som sidste, da de får papirerne fra den gynækolog vi gik ved først. Dog finder de ud af at jeg har endnu en cyste, den er så lille at man ikke kan gøre noget ved den.

Jeg danner rigtigt mange flotte æg ca. 20-25 stykker. Til æg udtagningen kan de desværre ikke få dem alle ud pga. cysten er i vejen. Det gør ret ondt og jeg får ekstra meget morfin. Vi får 11 æg ud af det, hvor af 5 af dem bliver befrugtet. Desværre er der kun et æg som er godt nok til at få lagt op. Det bliver lagt op i slutningen af august. Jeg bliver overstimuleret og er sygemeldt fra arbejde i 14 dag. Virkelig en træls og hård periode. Tænker ikke så meget på testdag da jeg har det så dårligt, Slipper heldigvis for indlæggelse. Da test dag kommer får jeg min menstruation og testen er selvfølgelig negativ.

Vi må på den igen. Denne gang på jeg lidt anderledes medicin og kommer på kort forsøg. Perioden er bedre og knap så hård. Til en af scanningerne spørger lægen om vi har snakket om at få lagt to æg op. Kæresten er lidt skræmt af tanken og vi bliver enige om at hvis der er to æg i sidste forsøg så vil vi ihvertfald have to æg op der. Jeg danner ikke helt så mange æg, men denne gang får de også 11 gode ud og 6 bliver befrugtet. Heldigvis gør æg udtagningen knap så ondt og jeg bliver ikke overstimuleret.

Til æg oplægning er jeg alene afsted da det er hurtigt overstået og ikke ret smertefuldt. Da jeg skal til at have æg op spørge de hvor mange det skal være. Bliver helt overrasket over at der er to. Jeg spørger dem til råds og de mener at det vil være bedst at tage begge to pga. vores historik. De mener ikke æggene kan sætte sig fast. Begge æg bliver lagt op og jeg skal tage binyrebarkhormon som gerne skulle hjælpe på at kroppen ikke udskiller æggene. Få lagt æg op en tirsdag. Og har testdag 18 dage efter (en lørdag). Dagen går og vi er mere og mere spændte. Om mandagen har jeg virkelig meget lyst til at teste men har kun den test jeg har fået at klinikken. Som dagene går får jeg mere og mere lyst til at ta i netto og købe en test. Men jeg styrer mig. Gider ikke blive skuffet endnu en gang. Og slet ikke fordi jeg så har teste for tidligt og ovitrellen måske stadigvæk er i kroppen og laver falsk positiv. Endelig bliver det lørdag og testdag. Det første jeg gør om morgenen er at gå ud og teste. Nærmest med det samme tisset rammer pinden kommer der to streger. De er begge lige tydelige. Der er vist ingen tvivl JEG ER GRAVID J Vi kan slet ikke fatte det og tør ikke helt tro på det. Ringer til klinikken og får tid til scanning. Men desværre scanner de først når jeg er i uge 8. Så skal vente næsten en helt måned med at få svar på om begge æg har sat sig fast og om der overhoved er liv. Vi tør ikke tro på noget. Inden storebror kom til havde jeg en missede abort som først blev opdaget til nakkefolds scanningen den oplevelse sidder stadigvæk i kroppen.

Endelig kommer dagen hvor jeg skal scannes. Der viser sig hurtigt to fine bankende hjerter. Vi er meget glad og lidt skræmte. Tænk sig tvillinger. Det kræver en stor kop kaffe til kæresten inden vi henter storebror i børnehaven. Vi får snakket lidt frem og tilbage om hvad vi lige gør. Vi har ikke børneværelser nok i huset eller en bil vi alle kan være i. Men vi har jo heldigvis lidt til at få styr på et hele.

Graviditeten forløber sig stort set problemfrit. Jeg har en del plukveer og er på størrelse som en højgravid ca. i uge 29-30 stykker.  Jeg har lidt svært ved at forstå at jeg virkelig er gravid efter tre år. Selv om maven vokser er det svært at tro. I uge 28 får jeg taget nogen helt fantastiske billede af den tykke mave og jeg begynder så småt at forstå at de snart kommer. Og det skal vise sig at de kommer en del før tid. I uge 31+3 får jeg spontan vandafgang og under to timer efter har jeg født tvillingerne.

Vi havde en stort set problemfri indlæggelse på 7 uger (5 uger på neo og to uger hjemme med sonde). I dag er de to år og vi tænker ikke over at de kom ni uger for tidlige.