Jeg tænkte at jeg ville fortælle om vores historie, og hvordan vi endte i fertilitetsbehandling PGD.

Det hele startede faktisk positivt ud, jeg blev forholdsvis hurtig og nemt gravid naturligt. Og vi var fuld af forventning og lykke.

Vores NF gik som den skulle og derefter begyndte vi at offentliggøre vores nye fremtid, hvor 2 skulle blive til 3. Troede vi. Dette eventyr varede dog ikke længe.

Til MD skanningen viste det sig at vores datter havde lidt for meget væske omkring hjertet, men uden betydning for hjertets funktion. Vi fik at vide, at de somme tider så dette, og at det så viste sig ikke at være noget alligevel, da det ofte gik i sig selv igen. Dette var bare ikke tilfældet for os. Tværtimod.

Vi blev tilbudt utallige kontrolskanninger, hvor lægerne så at væsken tog til og spredte sig til resten af Andreas krop og organer. Ved MD fik vi lavet en fostervandsprøve der forhåbentlig skulle give os et svar på de symptomer lægerne så, og som blev til flere. Det var dog ikke lige til, og de undersøgte for diverse sjældne sygdomme, men uden det gav dem et svar på noget. Da jeg var omkring 30 uger henne bliver vi tilbudt en trio exomsekventering (DNA analyse af både A, jeg og Andrea). Denne analyse får vi svar på da jeg er omkring 35+ uger henne.

”Jeres datter lider desværre af en meget alvorlig sygdom, som i er raske bærer af begge to. CDG-PMM2. Prognoserne er rigtig dårlige for jeres datter, og vi har erfaret at når symptomerne allerede viser sig i fosterstadie, er der ingen udsigter til hun vil overleve”

Denne besked (fortalt på en enormt omsorgsfuld og empatisk måde) fik hele vores verden til at ramle sammen. Og faktisk ville hun kun have 50% chance for at overleve fødslen. Kort fortalt, for ikke at gøre det alt for langt, hun overlede fødslen og de første 33 timer af sit liv. Herefter gav kroppen op.

Dette blev starten på nye og ikke forventede identiteter, sort fremtid, sorg og krise og vores vej ind i fertilitetslivet. Vi har nemlig 33% risiko for at dette vil ske igen, på naturlig vis.
Jeg bliver gravid igen naturligt i august 2019 men får min første kendte spontane abort da jeg er ca 6 uger henne. Og herefter tilmelder vi os fertilitets klinikken i Ålborg. (Vi bor i Århus, men kun på Riget og i Ålborg laver de denne fertilitetsbehandling i det offentlige)

Vi starter og alt går som det skal og vi er forventningsfulde, da jeg jo (heldigvis og ikke forgivet) har “nemt” ved at blive gravid.

Min 1. ÆO ender dog i en bio. Min 2. ÆO ender i graviditet men senere i uge 10 med en MA med tvillinger (Monochorionic/Monoamniotic) og den seneste og 3. ÆO ender også i en spontan abort i uge 6.

Jeg har lige for 3 dage siden aborteret den tredje gang med mit sidste fryseæg i denne omgang..

Det her var kort om vores historie og “billet” ind i fertilitetslivet. Jeg tænkte det måske er meget rart at kende til historien med lidt flere detaljer, så i ved hvad jeg skriver om senere..