Når man bare er de sidste i familien….. eller sådan følelse det. Når man ser sine søskende, fætter og kusiner får deres børn, så føler man lidt at man IGEN er overhalet indenom!
Fru suremule har lige været nede og vende, og er kommet tilbage til overfladen igen. Nogen gange skal man bare holde sig selv i nakken for ikke at råbe: HVORFOR??! Hvad fanden har vi gjort for det skal være så svært?!
Hvorfor…
1. kan jo ikke blive naturlig gravid, er prøvet
2. ej heller i behandling, er prøvet
3. når ja: vi skal jo adoptere vores egen lille skønne kærlighedsbarn fra Afrika. 🙂
Og så kommer smilet frem igen.
Hvad har vi gjort…: Intet galt, vi har forsøgt alt. Lagt livsstilen om, ligget med begge ben oppe over hovedet efter sex og efter ægoplægning. 😉 Og tænker lidt, hvis nu ikke det var svært – havde vi så kunne kæmpe sammen og blive stærke som par? Det tror jeg måske ikke, så havde vi taget de små ting for givet her i livet.
Her i den søde ventetid har jeg fået lavet en laseroperation af mine øjne, så jeg ikke er så nærsynet som en lille muldvarp. I tiden efter havde jeg svært ved at læse, så har hørt lydbog. Deriblandt Pelle Hvenegaards bog til sin datter.
Her kunne jeg lytte, føle og mærke mig egen smerte, sorg og kærligheden til vores kommende barn. Pelles bog hjalp mig videre med de ting som jeg af og til tumler med – når man bliver overhalet indenom.
I store træk kunne man sætte min mand og jeg ind i den bog, og det ville være om vores liv.
Det var en skøn følelse at komme hel ud på den anden side og vide, der er håb.
Hos DIA adoption holdte de temadag, hvor Pelle Hvenegaard kom og holdte foredrag. At se og høre Pelle IRL, se hvordan det påvirker ham at snakke om. Så kan vi alle lære, og gen bearbejde vores sorg, tab og glæden.
Der gav jeg mig selv lov til at græde, for at bearbejde det som påvirker mig. Ting man troede var blevet bearbejdet og som dukker frem igen.
En meget givende eftermiddag, mange tak Pelle.
Til jer der måske står og skal vælge adoption, kender nogen som er igang eller bare fordi – så tag og læs bogen, lyt evt til den.
Den sætter dig ind i den verden som nogle af os står i. Og måske bliver der tænkt en ekstra gang, før der kommer en “forkert” kommentar eller giver svaret på de spørgsmål der kunne være.
<3 Hvor der er vilje – er der vej <3
Du er stærk søde ❤️❤️❤️
Tak søde ❤️❤️