Nu skulle det pludselig gå lidt stærkt.

Fristen for tilmelding til behandling, var jo overskredet, så lægen sørgede for, at skrive i systemet, så vi kunne komme til nu alligevel. Jeg fik Prednisolon denne gang, så der kom igen et lille bitte håb inden i om, at det måske kunne lykkes nu. Tankerne kørte, skulle vi alligevel være så heldige, at vi kunne få os et lille jule mirakel?
Vi kom til ÆO og endnu engang lød det fra lægen, at jeg havde en smuk slimhinde og ægget havde også klaret optøningen og var på vej ud af sin skal. Så alt så godt ud, og nu ville den være der. Jeg hader når lægerne siger det. Men det har de faktisk gjort ved hver ægoplægning. De skubber lige lidt ekstra håb ind i hjertet på en. Eller de prøver på det.. Dagene efter oplægning går ALTID SÅÅÅÅÅÅ langsomt.. Maven rumstere, men kan mærke en masse fornemmelser.
Oftest føles det som en underlig muren, boblen i den nederste del af maven. Jeg har aldrig haft kvalme og opkast, men forstår godt dem, som kan blive dårlige af den fornemmelse. 5 dage efter ægoplægning, kunne jeg ikke længere lade vær med at teste. Der kom to streger, ikke mega tydelig, så trippede for at kunne komme til, at tage den næste test næste morgen. Jeg tester altid med det samme mærke test og med den samme urin på døgnet, så testsvaret er mest troværdigt. Næste morgen var stregen tæt på det samme, men alligevel en lille smugle svagere.. Så tænkte jeg straks, at det kunne være, at det stadig var Ovitrellen, som ikke var helt ude af kroppen endnu.
Indtil 4+0 fik jeg to streger frem, men desværre gik det den forkerte vej. 4+1 var løbet kørt. ØV!!! Igen ingen baby streg på testen.. Igen fik vi et æg som formegentlig satte sig fast, men som gik i stå.. Et styks tidlig bio tænkte jeg.. Min søde M sagde, at han syntes vi skulle vente med at blive for triste, til vi havde fået svaret på blodprøven.
HCG blodprøven skulle tages den 22. december.. To dage før jul..
Vi havde denne gang ikke sagt det til så mange, for hvis den var der, så havde det været en sød jule surprise.. Dagen før blodprøven begyndte jeg selvfølgelig at bløde. HCG næste dag lå på 1, hvilket viser, at der jo har været sket et eller andet. Hvor er det bare frustrerende!!!
Sidste æg er nu brugt, alle 6 æg blev rost til skyerne hver gang, og hver eneste gang havde jeg en fin slimhinde, M har høj sædkvalitet, og alt er som det skal være og alligevel? Hvor bliver vores guldæg så af? Det er jo til at tude over!!!
Og alt det her betyder jo kun en ting.. Vi går nu en fremtid i møde, med en masse nye undersøgelser, yderligere udredning og endnu en ægudtagning.. ÅH nej!!!!!!!!

Læs med i kommende blogindlæg…