Mange odds var imod os, men det endte som en solstrålehistorie

af | april 9, 2017 | 0 Kommentarer

Vi har været kærester i snart 15 år. M. på 36 år og L. på 34 år. Vi bor sammen i Nordjylland.

Vores vej til projekt baby

Vi bliver første gang henvist til fertilitetsbehandling i Maj 09, hvor vi kommer til forundersøgelse. Her får vi at vide at L. har svær grad af PCO, samt M. har spærret sædafgang, men de mener at der er levedygtige sædceller i testiklen.

Der er flere faktorer, der spiller ind på dette tidspunkt, som gør at vi ikke fortsætter efter vores forundersøgelse. Vores fremtid er stadig usikker med henblik på vores karrieremæssige fremtid. Ved nærmere undersøgelse, finder vi ud af, at selve hormonbehandlingen er en stor økonomisk udgift, som vi på daværende tidspunkt ikke har mulighed for. Derfor vælges det ikke at fortsætte i fertilitetsbehandling.

Vi kommer først i gang med ny fertilitetsbehandling i 2016, da vi begge, har fået det arbejde, som vi ønsker. Den store økonomiske udgift vi havde tidligere, er ingen hindring for os.

Ved forundersøgelsen i Maj 2016, bliver det besluttet, at vi skal igennem mikroinsemination – såkaldt ISCI. Dette vælges, da M. skal have foretaget en TESA, hvor sædcellerne udtages direkte fra bitestikel.

Grundet L. har PCO og derved ingen regelmæssig cyklus, bliver hun opstartet med Provera, for at fremkalde en blødning. Hormonbehandlingen begyndes Juni 16, og varer i 19 dage, grundet folliklerne ikke vil øges i størrelse. Endelig når de en tilfreds størrelse, så der kan blive foretaget en æg udtagning (æu). Grundet den store mænge af follikler, besluttes der at alle de befrugtede æg, skal på frys og bruges senere, da der er en risiko for at L. bliver overstimuleret.

Ved æu kommer der 28 æg ud, hvilket øger risikoen for at L. bliver overstimuleret. Efter de 5 dage, som æggene skal dyrkes før de kan fryses, er der 1 æg, som har delt sig korrekt og det bliver nedfrosset.

Overstimulationen indtræffer ca. en uge efter, og betyder at L. bliver indlagt på sygehuset i 3 dage og får væske og albumin. L. er sygemeldt fra arbejdet i 3 uger, og begynder ligeså stille op igen uden de store gener. Vi vælger at tage på en sommerferie til Tyrkiet, så vi kan få hele behandlingsforløbet på afstand og starte op på en frisk efter ferien.

Vi tilmeldes fryseforsøg i oktober 2016, hvor vi får æg oplægning (æo) midt i oktober. Vi får tid til blodprøve ca. 12 dage efter æo, som viser en væsentlig stigning i HCG – vi er gravide!

Her får vi tid til en tidlig scanning på klinikken i november 2016, hvor vi vil være 7+3, og det er muligt at se hjerteblink. Dog forløber det sig ikke, som vi havde håbet, da det viser sig at gestationssækken er tom – vi er gravid med et såkaldt vindæg. Vi vælger hurtigt, at få foretaget en missed abortion, da L. ikke ønsker at fortsætte sin graviditet.

Dette tager hårdt fysisk og psykisk på os begge, da vi havde forventet et helt andet resultat. Derfor vælger vi at bestille et cruise og holde nytår på havet. Derved begynder vi på en frisk i det nye år.

Her begynder vi på nyt forsøg i Januar 2017, med hormonbehandling i 12 dage. Æu bliver planlagt i starten af februar, hvor der bliver taget 14 æg ud, af de 14 æg, er der 1 æg, som deler sig som det skal.

Da L. ikke får taget så mange æg ud som ved sidste forsøg, vælges det at det 1 æg, bliver lagt op 2 dage efter. Her viser scanningen væsentlige forstørrede æggestokke, men ifølge lægen der foretager æo, ikke noget der forhindre at L. kan få lagt æg tilbage. En lille uge efter æo, indtræffer der symptomer på en sen overstimulation hos L. Hvilket skyldes at ægget har sat sig fast og er blevet til en graviditet. Overstimulationen er en så svær grad, at det kræver indlæggelse endnu engang, denne gang i 8 dage. Ligeså stille begynder væsken, at trække ud fra bughulen, enten ind i blodbanen eller via udskillelse. L. bliver udskrevet, med kontrol efter 2 dage. Her viser blodprøver en bedring.

Imellem tiden har blodprøver bestilt fra klinikken bekræftet, at vi endnu engang er gravid.

Her får vi tid til tidlig scanning 3 uger efter. Vi kommer til scanning med ingen forventninger, da L. ikke har ligeså mange symptomer på graviditet, som sidst. Dog er det et fantastisk billede og blink vi ser ved scanningen. Denne gang er der indhold i gestationssækken og vi bliver afsluttet fra klinikken.

Vi vælger dog efter 3 uger, at betale os til endnu en scanning, for at se at hjertet stadig slår og bare en tryghed for at alt er som det skal være. Vi ser den skønnest lille spirer og hører den mest fantastiske lyd, som er hjertet der slår.

Det er en følelse, som ikke kan beskrives, at vide hvor meget vi har været igennem for at komme hertil hvor der er en graviditet. Vi er ligeså stille begyndt at tro på, at nu skal det nok lykkes. Der er kommet tid til nakkefoldsscanning midt april, hvor vi glæder os til at se den lille spirer endnu engang.

Nu skal tiden bare gå, til terminen kommer i oktober.

Selvom vejen hertil har været hård, fysisk såvel som psykisk, er det hele forløbet værd, når man står på den anden side, med et levende væsen der vokser under hjertet.

Vi håber at alle vil opnå samme følelse som vi havde ved den første scanning. I må aldrig give op, selvom det hele kan virke så uoverskueligt, så skal det nok lykkes.

Alt muligt held og lykke til dem der stadigvæk kæmper.

Hilsen M. & L.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Pin It on Pinterest