Hvor er jeg glad for, at jeg må være en del af bloggen og bidrage med mine personlige erfaringer, holdninger samt de frustrationer og bekymringer som fertilitetsbehandling medfører, og som alle jer læsere med garanti kan nikke genkendende til. Men først får i en kort præsentation af mig.

Jeg har valgt at være anonym herinde på sitet, og dermed blogge under navnet wishmeluck.

Jeg er en kvinde på 27 der til dagligt arbejder som pædagog. Jeg bor sammen med min mand på 29 år, og vores skønne hund på knap 2 år, som vi fik midt i projekt baby for at få tankerne lidt væk.

I Januar 2018 gik vi for alvor i gang med projekt baby, og efter lidt over et år uden held, gik vi til lægen og blev henvist til OUH fertilitetsklinik. Vi fik af vide at der kunne være et par måneders ventetid, så vi var glade for, at vi endelig tog os sammen og gik til lægen.

I maj 2019 er vi til den første samtale på klinikken, hvor vi begge bliver undersøgt. Det viser sig at min mand har moderat nedsat sædkvalitet og at jeg har lavt AMH (nedsat ægreserve) og derfor ikke producere særlig mange æg.  Vi blev med det samme tilbudt 3 gratis behandlinger.

I sommer 2019 var vi igennem en kort IVF behandling (reagensglas behandling), desværre gik æggets udvikling i stå på 3. dagen. Det tæller derfor ”heldigvis” ikke som et af vores forsøg.

Lige nu (okt. 2019) er vi i gang med vores 2. behandling, som denne gang er den lange IVF behandling, så vi er utrolig spændte på, hvordan forløbet udvikler sig, og om det resulterer i at jeg danner flere æg som forhåbentlig vælger at sætte sig fast, i det mindste bare ét enkelt æg 🙂