Yes – vi kom videre!

Blog opslag

Skrevet af Nadia Weinell

19 sep, 2018

Det blev endelig torsdag den 30. august og vi skynder os ud til bilen for at køre mod Køge sygehus. Køreturen tager 20 minutter, men hvis der nu skulle falde en meteor ned lige midt på motorvejen, er det jo godt at køre en time før, så vi er helt sikre på at komme til tiden – hvilket resulterede i at vi måtte sidde og vente i 30 minutter 😃 men vi var der! Det var en noget andet oplevelse end da vi var på Holbæk sygehus. Fertilitetsenheden på Holbæk er flyttet til Køge i lækre nye lokaler – de er virkelig indbydende! Vi blev mødt af en glad og venlig receptionist, hvilket var rart, da mit tidligere forhold til receptionister, ikke har været særlig godt.

Vi blev kaldt ind af 2 rare læger, og de kunne hurtigt konkludere at selvfølgelig skulle vi i gang med behandlingen, og at jeg skulle kontakte dem når jeg fik min menstruation. Vi gik derfra, grædefærdige, fulde af nervøsitet og spænding, og var mere end klar til at nu gik der ikke længe før vi fik baby!

Aftale på gynækologisk klinik

Ugen efter samtalen havde jeg en aftale på gynækologisk klinik i Taastrup, som jeg havde bestilt tid til for 3 måneder siden, da jeg havde læst om Metformin, og godt kunne tænke mig at prøve det. Jeg bliver mødt af en mand, som jeg syntes virker ret frygtindgydende. Jeg joker lidt med ham inde til samtalen for at løsne lidt op, men jeg kan ikke helt finde ud af, om han syntes at jeg var sjov eller bare underlig. Mit lidt kejtede væsen, syntes klart at jeg var morsom! Han starter med at kigge i min sag, og fortælle at han har kigget lidt på mine prøver. De tidligere læger har skrevet at jeg er sund og rask, hvilket han vælger at slette og knytte kommentaren: du er alt andet end rask! Så sad jeg der… fuldstændig uvidende og på randen til at tude, for hvad fanden snakker manden om? Jeg er sgu da herre rask! Han fortæller mig så, at mit insulinniveau er for højt, og jeg vil få svært ved at blive gravid. Jeg skal derfor spise på en anderledes måde, ved at undgå druesukker, for at graviditet vil lykkedes for os. Yes, nogen har måske fanget den. Jeg var til samtale hos Bjarne Stigsby, som er udvikler af KISS-Kost og han anbefalede mig derfor at spise derefter. Efter et par timer hos ham hvor jeg blev klogere på KISS-Kost, Metformin og min krop, farede jeg ned på apoteket. Hentede Metforminen og tog i boghandleren for at købe en af hans bøger om KISS-Kost. Så i gang med piller og kostplan! Desuden kan bøgerne om KISS-Kost klart anbefales! Bjarne har bestemt styr på sit og det var en fornøjelse at snakke med ham, selvom han kan virke lidt som en bestemt herre. 😉

Afvist – som blev til et lille håb

Der gik 1 ½ uge fra vores samtale på Køge sygehus, til at jeg fik min menstruation, og jeg sad klar ved telefonen klokken 8.00 så jeg kunne ringe til klinikken. Prøvede da også at ringe lidt i 8, for at se om jeg var heldig at de åbnede før tid, men det gjorde de desværre ikke. 😃 Så jeg ventede til klokken 8.00, indtalte besked på telefonsvaren, og ventede spændt på at de skulle ringe tilbage. Klokken nærmede sig 15.00 og jeg var egentlig klar over på det her tidspunkt, at de ville afvise mig i denne cyklus. De ringede og ganske rigtigt, så havde de for mange tilmeldte, så jeg måtte ringe igen i næste cyklus. Et kvarter efter ringer en læge til mig, for at have mig med i et forsøg, for at forstærke min slimhinde og tage nogle gen-teste på mig. Hvis jeg siger ja til den behandling, rykker de mig frem i cyklussen og sørger for at jeg ikke bliver afvist når jeg ringer for at tilmelde mig behandling næste gang. Jeg havde egentlig ikke så meget betænkningstid, da jeg selvfølgelig sagde ja, for at blive klogere på min krop og chancerne for at kunne blive gravid også ville blive forhøjet med den viden, de ville have om min krop efterfølgende. Jeg afhentede dagen efter Estrofem og Crinone på Køge sygehus. Lige nu er jeg derfor proppet med piller og diverse kosttilskud og venter spændt på at det bliver den 28. september hvor vi skal ind og snakke med lægen, få taget en masse prøver og komme videre i systemet. Heldigvis skubber de min cyklus frem, så jeg allerede omkring den 1. oktober vil få min menstruation igen, og jeg så kan tilmelde mig behandling. Vi venter spændt, og ser frem til alle de nye spændende ting der kommer til at ske inden for de næste par uger!

2 Kommentarer

  1. Nynne

    Super spændende!!! Jeg håber på det bedste for jer, Nadia!

    Jeg blev lidt interesseret omkring KISS kost. Kan du ikke fortælle mere om det? Hvad er det, og hvad skal man spise i løbet af en typisk dag/uge?

    Svar
    • nadiaweinell

      Hej Nynne. 🙂
      jeg vil helt klart anbefale dig at søge på google eller på instagram efter Kisskost. Derudover købe eller kigge i bøgerne af Bjarne Stigsby, da den mand simpelthen er genial! Kosten kan være svær og der skal tilberedes meget, men i længden er det en vane sag og det er bestemt det hele værd! Du skal være hjertelig velkommen til at skrive til mig på instagram @nadiaweinell så jeg kan forklare mere om det. Håber at du har en dejlig dag og pøj pøj med det hele! 🙂

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relateret indlæg…

Behandlingstilbudkalender

No event found!