Jeg er født positivist
Jeg ser muligheder
Jeg har en tro
Jeg har et ønske
Jeg glæder mig
Jeg føler mig klar
Jeg er glad
Jeg er lykkelig
Jeg ser mod fremtiden
Jeg tilpasser mig mit liv
….. og lukker øjnene for begrænsninger
!! Der er en mening med alting
Disse sætninger, beskriver meget godt, hvem jeg er som person. Jeg er opvokset med en mor og en far, som altid har lært mig, at jeg altid skal se fremad og tænke positivt.
Disse sætninger har hjulpet mig meget igennem mit 27-årige liv, som efterhånden har budt på mange udfordringer, i form af mange hårde sygdomsforløb, lange indlæggelser, voldelig kæreste og nu ufrivillig barnløshed…
Særligt sætningen ”Der er en mening med alting” har hjulpet mig igennem tiden som ufrivillig barnløs. Jeg prøver hver måned, når min menstruation kommer, at minde mig selv om, at der er en mening med det. Jeg prøver, at sige til mig selv, at ønskebarnet kommer, når det er meningen, at det skal komme – at det bare endnu ikke har været meningen… Men jeg kan ikke svare på hvorfor, det ikke har været meningen – de fysiske omgivelser er klar til en baby: huset står spot-on, top ny renoveret og klar til at give de bedste forudsætninger for en baby. Men måske er det de psykiske omgivelser der endnu ikke er klar – og der meningen ligger, jeg ved det ikke….
Jeg er typen der kan juble over en menstruation der kommer (til tiden). Gennem mit sygdomsforløb har min mens været uregelmæssig fra 25-42 dage (jeg er blevet tjekket for PCO – negativ). Men i denne cyklus – kom den til tiden, præcis 14 dage efter ægløsningen, og jeg JUBLEDE. Endelig kom den til tiden. Jeg var så glad, at jeg kunne tude. Jeg fandt det positive frem i, at den kom – i stedet for at sætte mig med en pakke kleenex i sofaen og stortude… Fordi sådan har jeg lært…
…. Nu er det ikke for, at jeg skal gøre mig klog på hvordan man skal takle sådanne situationer – jeg ønsker blot, at fortælle jer – hvordan jeg griber sådanne situationer an. Forhåbentlig kan jeg give nogle redskaber videre. Ord og sætninger som I måske kan bruge når I står i en svær situation. Ikke sagt – at jeg ikke har tude-turer, for det har jeg. Oftest kommer de i forbindelse med en sørgelig film i fjerneren, men de kommer. Tro mig, jeg kan også have OFF-DAYS, men jeg prøver (igen), at vende dem til noget positivt. Jeg mener, at jeg på den måde bliver stærkere. Stærkere til at kunne blive klar til det forløb vi skal i gang med om 11 KILO!!
Jeg tror på, at det er sundt at mærke efter i sig selv – hvornår der skal være plads til tårer og hvornår der skal tænkes fremad.
Husk: Nogle bærer ønskebarnet længere tid i hjertet end i maven <3
Jeg kan fortælle, at sætningen: ”You can’t see the future – with tears in your eyes” stod på min væg på mit værelse som teenager og stammer fra min kamp mod en af mine kroniske sygdomme i en meget ung alder.
Husk, at I også kan læse med på min instagramprofil ”Bierne_og_blomsterne_xe” hvor jeg skriver om min vej til vægttab, træning samt kreative påfund.
Tak fordi i læser med J
0 kommentarer